En lille heldig historie :)

Hey og velkommen til!

Jeg har lige en lille historie, som jeg gerne vil dele med jer. Det er noget der skete for mig for et par måneder siden, som jeg egentlig havde glemt alt om. Kom lige i tanke om den her i dag, da jeg stod og vaskede tøj.

Det var slut November – start December; husker ikke lige hvornår præcist. Det var deromkring og det var bidende koldt udenfor. Jeg kom gående ud fra det lokale supermarked med hænderne fyldt med bæreposer. Det var en af de dage, hvor jeg skulle købe ind til en måneds forbrug.. Det husker tydeligt at jeg havde fire poser. Alle sammen fyldt til randen med alt lige fra morgenmad, mælk, rengøringsmiddel og meget andet. Du kender nok de indkøbsture.

Bliv klogere på parterapi i København herinde

Nå, men for at komme til sagen. Jeg er på vej ud til bilen med poserne. Jeg tænkte at jeg ikke havde behov for at tage en indkøbsvogn med mig derud, da der kun er 10-20 meter fra indgangen til min bil. Det skulle hurtigt vise sig, at det måske ikke var den bedste idé. Ud af ingenting var der blevet hamrende glat foran min bil, og jeg når kun lige med nød og næppe at redde et ellers uundgåeligt styrt. Jeg finder balancen igen, imens jeg tænker; “Det var satme tæt på”. Jeg var egentlig bare glad for at jeg ikke snublede med alle varene, da nogle af dem sagtens kunne gå i stykker.
Jeg får lige samlet tankerne, idet jeg ser en indkøbsvogn bliver blæst hen over parkeringspladsen. Den har retning lige imod en rigtig fin Mercedes, og jeg tænker hurtigt. Eller når faktisk ikke rigtig at tænke. Jeg smider poserne jeg har i hænderne, og løber alt hvad jeg kan hen for at stoppe den løbske indkøbsvogn. Jeg når lige en halv meter fra bilen at få den stoppet. Jeg ånder lettet op, og kigger tilbage hvor det ligner at noget i den ene indkøbspose er gået i stykker. Jeg går tilbage, denne gang meget forsigtigt.. Min marmelade og nogle andre glas ting er gået i stykker 🙁 Æv bæv, det var ærgerligt.

I det jeg er ved at starte bilen banker det lige pludselig på min rude. Det var bestyreren af supermarkedet og ejeren af bilen, som åbenbart begge havde set min heltegerning inde fra butikken af. Alle de ting, som var gået i stykker fik jeg foræret igen. Jeg blev super glad. Lige før det stak ejeren af bilen mig også en to-hunrede lap, hvilket gjorde min dag endnu bedre. For 25 af de 200 kr købte jeg et skrabelod og vandt 10.000. Så alt i alt kan man sige det var en rigtig god dag!

Heldig dag